Posted on Leave a comment

Frygtelige Fynske Fortællinger 2: Alt godt fra havet, shortlistet til Årets horrorudgivelse 2022

Frygtelige Fynske Fortællinger 2: Alt godt fra havet, shortlistet til Årets horrorudgivelse 2022

Nogle gange kan det være svært at holde på en hemmelighed.
Ikke mindst når der er tale om noget som, man man bliver meget begejstret for.

Så da forlaget modtog en mail om at Frygtelige Fynske Fortællinger 2, ligesom dens forgænger, var på Dansk Horror Selskabs shortliste til Årets horrorudgivelse 2022.
Og det er fint selskab de fynske fortællinger befinder sig i.

Hvem vinderen er, afsløres på Horsens Krimimesse den 25.3 2023, så herfra er fingrene krydset for at forlæggeren skal en tur på podiet, på vegne af alle involveret.

Har du ikke læst Frygtelige Fynske Fortællinger 2 endnu? Så kan den købes via forlaget her eller i alle bedre boghandler.

Vil du læse lidt mere om de andre nominerede? Så kan du læse Dansk Horror Selskabs opslag her

Posted on 1 Comment

Kom hjem til noget helt forfærdeligt til efteråret i ’23

Så er vinderne af forlaget novellekonkurrence i forbindelse med Frygtelige Fynske Fortællinger 3, hvor vi håndterer det yderligere tema: hjemve, fundet.

Det blev til alt i alt 15 noveller, så der er lagt op til massere af iskolde gys, der kan nydes i hjemlige omgivelser … hvis du altså tør.

De vindende noveller blev, og husk der kun er tale om arbejdstitler her:

“Alt har et formål” af Tue Omø
“Centervagt” af A Silvestri
“De isblå øjne” af Frida M Ryttergaard Marcussen
“Et spøgelses fortælling” af Rikke Jørgensen
“Gemmeleg” af Lars Behn
“Hjem til mor” af Eva Nystad
“Homunculus” af Torben Magnild Husum
“Krager” af Gry Oustrup
“I din periferi” af Kasper Grandetoft
“Lad mig komme hjem” af Trine Hyldgaard
“Maleriet” af Maria Aagaard
“Natvognen” af Niels Kjærgaard
“Skabet” af Rosamynthe Toft
“Udyret” af Anne-Mette Brandt
“Vejen hjem” af Charlotte Jarshøj

Tillykke til vinderne, og tusinde tak til alle der deltog – det var svært at udvælge de helt rigtige denne gang da niveauet var meget højt.

Alle deltagere bliver også underrettet via mail.

Posted on 2 Comments

Vinderne af novellekonkurrencen i forbindelse med Fantastiske Fabulationer 2: Mod fjerne kyster er fundet!!

Efter lang tids votering og vurdering af det indsendte materiale er vinderne af novellekonkurrencen for “Fantastiske Fabulationer 2: Mod fjerne” kyster endelig fundet.

Af i alt 46 noveller, endte 14 med at komme sikkert i land. Vinderne (i tilfældig rækkefølge) er:

Niels Kjærgaard, Freddy E Silva, Bo Magne Dyregaard, CC Thybro, Alexandra Mogensen Vinther, Morten Carlsen, Lars Ahn Pedersen, Karin B Dammark, Maria Aagaard, Corbin Entz, A. Silvestri og Denise Regitze.

Tillykke til jer alle. Og god vind på den sidste del af rejsen.

Posted on Leave a comment

Indkaldelse til Frygtelige Fynske Fortællinger 3

Tema: “Hjemve”

D. 1/7 er deadline for indsendte manuskripter til Frygtelige Fynske Fortællinger 3, som i 2022 kommer til at have temaet “Hjemve”.

Hjemmet er stedet hvor man skal føle sig tryk, hvor alting er sikkert og bekendt. Alligevel sker de fleste ulykker i hjemmet, og gyserhistorier har nærmest fra genrens begyndelse underdrejet hjemmet, som kulisse for skræmmende historier. Så foruden Fyn, så skal det forbindende tema i vores antologi for 2022 altså være hjemve. Om du skriver en novelle om et spøgelse der længes efter det hjem i Odense, der blev revet ned da man anlagde Thomas B Thriges Vej, eller en efterskoleelev i det sydfynske, der længes hjem, alt imens en vampyr reducerer hendes vennekreds én for én, eller noget helt tredje, det må du selv om. Så længe det er uhyggeligt, har noget med Fyn at gøre, og på en eller anden måde inkluderer en længsel efter hjemmet.

For at deltage skal du:
1) Være over 16 år.
2) Have skrevet en novelle (der kan ikke være tale om en oversættelse eller decideret tyveri).
3) Den må ikke være udgivet før.
4) Være indstillet på at det er en konkurrence og at din novelle derfor ikke nødvendigvis vil blive en del af antologien.
5) Såfremt din novelle vinder, være klar til at den finpudses i korrekturlæsning og redigering.

Du kan indsende lige så mange noveller, som du kan nå at producere.

Vi begrænser ikke deltagende bidrag i antal sider/anslag. Nogle noveller er bedst når de holdes korte, mens andre kræver lidt mere plads at bygge op med.

Alle bidrag sendes som vedhæftet fil (MS Word-kompatibel) til contact@ildanachpublishing.com
Husk at skrive “FFF3 Novellekonkurrence” i emnefeltet.

Bliver din novelle udtaget vil du modtage et honorar på 500,- samt få andel i royalties for hvert solgte eksemplar. Nåh, ja. Du får selvfølgelig også tre eksemplarer af bogen, som du kan forære til venner og bekendte, eller familiemedlemmer.

God skrivelyst – vi glæder os til at læse fra jer!

Posted on 1 Comment

Annoncering af vindere til Årlige Uploads 202.2

Så er ventetiden endelig ovre, og vi kan annoncere vinderne af novellekonkurrencen til Årlige Uploads 202.2.

Der var mange spændende bud, men kun ti noveller nåede igennem nåleøjet.

Vinderne, hvis noveller du kan læse når Årlige Uploads 202.2 udkommer en gang i foråret er:

Den store prisoverrækkelse samt Teoriprøve af Torben Magnild Husum

En kvindes pligt af Maria Aagaard

En skæbne bøjet i neon af Anker Munch

Englen af Karina Sund

Federal Cargo – din vej til stjernerne af Dimitri Bydikin

Lastens hule, Operation Bankekød samt Radons tempel af Niels Kjærgaard

Puslespillet af Gudrun Østergaard

Tillykke til vinderne, og tak for kampen til de der ikke nåede med over stregen.

Posted on 17 Comments

Indkaldelse til Fantastiske Fabulationer 2: Mod fjerne kyster

D. 1/3 er deadline for indsendte manuskripter til Fantastiske Fabulationer II, som i 2022 kommer til at have temaet “Mod fjerne kyster”

Opdagelse og rejser har altid været en central del af fantastikken, og det er disse rejser – enten ud i verden, eller ind i de dybere lag af ens eget sind, som vi gerne vil have med, som det forbindende tema i vores antologi for 2022.

For at deltage skal du:
1) Have skrevet en novelle (der kan ikke være tale om en oversættelse eller decideret tyveri).
2) Den må ikke være udgivet før.
3) Være indstillet på at det er en konkurrence og at din novelle derfor ikke nødvendigvis vil blive en del af antologien.
4) Såfremt din novelle vinder, være klar til at den finpudses i korrekturlæsning og redigering.

Du kan indsende lige så mange noveller, som du kan nå at producere.

Alle bidrag sendes som vedhæftet fil (MS Word-kompatibel) til contact@ildanachpublishing.com
Husk at skrive “FF2 Novellekonkurrence” i emnefeltet.

Bliver din novelle udtaget vil du modtage et honorar på 500,- samt få andel i royalties for hvert solgte eksemplar. Nåh, ja. Du får selvfølgelig også tre eksemplarer af bogen, som du kan forære til venner og bekendte, eller familiemedlemmer.

God skrivelyst – vi glæder os til at læse fra jer!

Posted on 1 Comment

Vindere af forlagets gyser-konkurrence 2021

Så er vinderne af forlagets novelle konkurrence for 2021, endelig, fundet!!

Vinderne, i en ikke-specifik rækkefølge er:

EnebæroddeA Silvestri
En frygtelig kærlighedshistorieAnne-Mette Brandt
NedadChristine Godman
FjordenGry Oustrup
Portenes tavleJakob Alexander Brahm
Hunderups hævnJane Mondrup
Lige  til at spiseKasper Grandetoft
Sten, stumper og det salte skumKarsten Brandt-Knudsen
Alt godt fra havetKarina S Laustsen
MomentumMaria Sofie Henriksen
Iglens mærkeNiels Kjærgaard
SkadedyrNiels Kjærgaard
Fru Virosa Rikke H Jørgensen
SundfartenSophie Vahl
Før vi vågnerTorben Husum
SkarpretterenThomas Stordal Philipsen

Tillykke til alle femten, og tak for kampen til de der ikke nåede igennem denne gang.

Nu venter arbejdet med at pudse novellerne af, og få dem klar til tryk.

Posted on 1 Comment

Vindere af forlagets fantasy-novellekonkurrence 2021

Vinderne af forlagets fantasy-novellekonkurrence er fundet!

Stort tillykke til:

“Skjoldmøen og uhyret” af Lars Ahn
“Glemte vande” af Tobias Dahl (tidligere udkommet hos Ildanach i Årlige Uploads 202.1)
“Den udvalgte” afKarin Dammark
“Totem” afLeon Dantoft
“Panzerchokolade” af Niels Kjærgaard (tidligere udkommet hos Ildanach i Frygtelige Fynske Fortællinger I samt Årlige Uploads 202.1)
“Fantasiens grænser” afKarsten Brandt-Knudsen (tidligere udkommet hos Ildanach i Frygtelige Fynske Fortællinger I samt Årlige Uploads 202.1)
“Og tænderne tikker” afSilvia Ludenberg
“De gyldne” afMariane Mide
“Rædslen i Tres Torres” afFreddy E Silva
“Vejrvandrer” afA Silvestri (tidligere udkommet hos Ildanach i Frygtelige Fynske Fortællinger I)
“Tårerne fra en håbløs romantiker” afAstrid G Thomsen
“Biblioteket” afCC Thybro
“Rapunzel” afMC Gertsen
“Lyras sø” af Maria Aagaard

Forude venter den lange vej til Fantasyantologiens planlagte udgivelse i maj.

Glæd dig!

Posted on Leave a comment

Antologihjulet

En af forlagets foretagender, som er tættest på vort hjerte, er vores antologier.
Disse begynder, som en konkurrence, og blandt de indsendte noveller udvælges 10-20 vindere. Herefter begynder det hårde arbejde med at redigere, korrigere, og på anden måde gøre dem til perfekte udpluk af, hvor de pågældende genrer befinder sig, i samtidig dansk litteratur.

Deadline for indsendte manuskripter, til de tre antologier i indeværende år, er:

Fantastiske Fantasifortællinger (fantasy) 1/2

Frygtelige Fynske Fortællinger (gys) 1/5

Årlige uploads (Science-fiction) 1/9

Oftest vil der ikke være noget fastlagt tema for de tre antologier, med undtagelse af Frygtelige Fynske Fortællinger, der altid har Fyn, som sit hovedtema.
Nærmere omkring de enkelte konkurrencer vil altid blive offentliggjort på vores facebookside, samt Instagram og Twitter.

Det er ikke kun forfattere vi er interesserede i at høre fra, i forbindelse med vores antologier. Er du kunstner og mener du at dine evner rækker til at lave en forside til en antologi? Så send endelig en mail til os, eller kontakt os via Facebook, Instagram eller Twitter, med et link til dine værker.

Al kontakt bedes henvendt til contact@ildanachpublishing.com eller via SoMe

Posted on Leave a comment

Velkommen til en ny måde at finde litteratur som du vil elske

Hos Ildanach er vi passionerede omkring litteratur.

Vi er kun lige startet, men vi lover at du snart kan finde litteratur indenfor genrer som: Sci-Fi, Fantasy, Horror, tegneserier og bøger som henvender sig til folk i, og omkring Forsvaret. Alle disse vil udkomme på hver deres label, som gør det let for forbrugeren at finde lige det denne leder efter og sikrer at kvaliteten er af den samme høje standard som vi gerne vil kendes for.

Hvis du mener dit værk passer til dette format, skal du være velkommen til at tage kontakt via hjemmesiden.
Sidder du med en forfatter i maven, men vil gerne selvudgive, så står vi også klar til at hjælpe dig med at føre din drøm ud i livet, for et fair beløb selvfølgelig.

Vi elsker litteratur, og vi elsker at have så meget interessant at læse som muligt, så hold øje med siden og vær klar på at se vores version af hvordan litteraturen bør se ud i det 21. århundrede.