Forlaget Ildanachs Antologihjul

Hos Ildanach tror vi på, at litteraturens stemmer bør være friske, såvel som erfarne. Med det for øje introducerer vi vores antologihjul, som har for øje at promovere nye forfattere, men ikke afviser de som er gammel af gårde.

Regler:

  1. Alle noveller skal være på dansk og indsendes digitalt til contact@ildanachpublishing.com inden deadline.
  2. Der er ingen krav til længde, eller format.
  3. Der kan være et sekundært tema for hver udgivelse, disse vil blive annonceret via forlagets sociale medier, Facebook, Instagram o.s.v.
  4. Det er en konkurrence, så send dit bedste.

Når vinderne er fundet vil de få direkte besked fra forlaget.

Vindere modtager 500,- per vindende novelle, samt en andel, tilsvarende antallet af bidrag/forfattere, af royalties, som er sat til 30%

Der vil være korrekturlæsning og, i det omfang det vurderes nødvendigt, redigering.

ANTOLOGIER

Gys

Køl blodet ned med vores gyserantologi Frygtelige Fynske Fortællinger, som altid tager sit udspring i Fyn, men altid er åben overfor oplevelser og ideer udefra.
Bidragene til antologien modtages senest den første maj. Første antologi er allerede på gaden, og til salg på vores hjemmeside.

Fantasy

Lad din fantasi op med vores fantasy-antologi, hvor du altid vil finde fantastiske og fantasifulde noveller. Fantastiske Fabulationer sigter efter at være et fantasifuldt, og nyskabende, vue over fantasy-genrens status i Danmark.
Bidrag til antologien modtages senest den første februar.

Science Fiction

Hvad byder fremtiden på? Hvilke vidundere eller rædsler kan teknologien gemme på? Find ud af det med vores science fiction antologi Årlige Uploads. Som med vores andre antologier, lover vi friske noveller som kan inspirere, eller vække tanker i vintermånederne.
Bidrag til antologien modtages senest den første september.