Posted on 17 Comments

Indkaldelse til Fantastiske Fabulationer 2: Mod fjerne kyster

D. 1/3 er deadline for indsendte manuskripter til Fantastiske Fabulationer II, som i 2022 kommer til at have temaet “Mod fjerne kyster”

Opdagelse og rejser har altid været en central del af fantastikken, og det er disse rejser – enten ud i verden, eller ind i de dybere lag af ens eget sind, som vi gerne vil have med, som det forbindende tema i vores antologi for 2022.

For at deltage skal du:
1) Have skrevet en novelle (der kan ikke være tale om en oversættelse eller decideret tyveri).
2) Den må ikke være udgivet før.
3) Være indstillet på at det er en konkurrence og at din novelle derfor ikke nødvendigvis vil blive en del af antologien.
4) Såfremt din novelle vinder, være klar til at den finpudses i korrekturlæsning og redigering.

Du kan indsende lige så mange noveller, som du kan nå at producere.

Alle bidrag sendes som vedhæftet fil (MS Word-kompatibel) til contact@ildanachpublishing.com
Husk at skrive “FF2 Novellekonkurrence” i emnefeltet.

Bliver din novelle udtaget vil du modtage et honorar på 500,- samt få andel i royalties for hvert solgte eksemplar. Nåh, ja. Du får selvfølgelig også tre eksemplarer af bogen, som du kan forære til venner og bekendte, eller familiemedlemmer.

God skrivelyst – vi glæder os til at læse fra jer!

17 thoughts on “Indkaldelse til Fantastiske Fabulationer 2: Mod fjerne kyster

  1. Hver er begrænsningen ift. anslag??

    1. Tak fordi du spørger.
      Vi ønsker ikke at begrænse forfatternes kreativitet med noget så arbitrært som antal anslag.
      Det er historien som er i fokus her

      1. Men det har da en betydning på længden.

        Jeg har tekster liggende der strækker sig fra en halv side og til 15 sider.

      2. Vi har haft vindende noveller fra seks sider til over 30.
        Det handler i højere grad for os, om hvorvidt historien er god.
        Husk på at det er en konkurrence, din(e) novelle(r) bliver subjektivt vurderet og en indsendelse, er ikke lig med at den kommer med i antologien.

  2. Hvem er målgruppen?

    1. Hej Anette,
      Ideen med antologien er at der skal være noget for en hver smag, men det forestillede publikum er fra 13 år og op efter.

  3. Spændende 🙂 Glæder mig til at deltage

  4. Må man deltage med mere en én novelle?

    1. Det må man gerne.

  5. Hej igen 🙂

    Til hvilken mailadresse kan man indsende sit konkurrence forslag?

    1. Hej Gry,
      Vi har opdateret siden, så nu skulle der gerne være en mailadresse, som der kan sendes til.

  6. Hej Ildanach! Deadline er ikke den 1/2 som der står i antologihjulet, men en måned senere?

    1. Det er korrekt. Den er rykket en måned i forhold til det sædvanelige.

  7. Må man deltage hvis man er 12 år ?

    1. Desværre. For at gøre det lettere rent lovmæssigt, insisterer vi på at deltagere er mindst 16 år.

  8. Hej
    Må man også deltage hvis det kun er en novelle på 5 sider?
    mvh

    1. Selvfølgelig! Det er ikke længden der afgør om en novelle vinder eller ej, men kvaliteten.

Leave a Reply to AnetteCancel reply